Fødsel efter kejsersnit – en fælles beslutning

Denne side er til dig, som fødte dit første barn ved kejsersnit, og er gravid igen. Beslutningen om, hvordan du skal føde, træffer du i samarbejde med din fødselslæge. Du kan også overveje, om du vil have hjælp til at tage beslutningen af din partner eller andre omkring dig.

Fordi du fik et kejsersnit første gang – uanset om det var planlagt eller ej – har du måske en del spørgsmål til, hvad der er bedst for dig og dit barn. Du kan også begynde at tænke over, hvad der er vigtigt for dig ved fødslen og i tiden efter.

Ikke alle kan vælge

Det er ikke alle, der har mulighed for at vælge, hvordan de gerne vil føde. Din fødselslæge kan anbefale, at et kejsersnit er eneste mulighed for dig og dit barn hvis:

  • Moderkagen ligger foran livmodermunden (prævia).
  • Barnet ligger på tværs eller på skrå lige op til fødslen (tværleje/skråleje).
  • Du har et lodret ar i livmoderen efter en tidligere operation, for eksempel fra kejsersnit foretaget i udlandet.
  • Der er andre medicinske grunde til, at du bør få et kejsersnit ved denne fødsel også.

Hvis der er mindre end 24 måneder mellem dit kejsersnit og din nye terminsdato, vil du sandsynligvis blive anbefalet et kejsersnit.

Forskellige fødsler, forskellige erfaringer Alle graviditeter og alle fødsler er forskellige. Nogle har gode erfaringer fra første fødsel, andre har dårlige erfaringer, som de ikke har lyst til skal gentage sig. Det kan for eksempel være bekymringen for at ende i en langtrukken fødsel.

Du er med til at tage beslutningen. Det handler om, at du skal kende til fordele og ulemper, og hvilken betydning de har for dig og dit barn. På den måde kan du blive mere afklaret om, hvad der passer bedst til dig og dine ønsker.

Her kan du finde svar på nogle af dine spørgsmål og forhåbentlig blive klogere på, hvad der er vigtigt for dig. Så er du forberedt til samtalen med fødselslægen, hvor I sammen beslutter, hvordan din fødsel skal foregå denne gang.

Spørgsmål og svar

Vi vil gerne give dig svar på nogle af de spørgsmål, du kan have efter et tidligere kejsersnit. Både de overordnede, praktiske spørgsmål:

  • Hvad indebærer det for mig og mit barn, at jeg føder vaginalt?
  • Hvad indebærer det for mig og mit barn, at jeg føder ved kejsersnit igen?

Og de mere personlige spørgsmål som:

  • Hvad er vigtigt for mig ved min næste fødsel?
  • Hvor lang tid vil det tage at komme mig?
  • Hvad vil jeg være mest tryg ved?
  • Hvordan finder jeg ud af, hvad der er bedst for mig og mit barn i denne situation?
  • Hvordan får jeg svar på mine spørgsmål og mere information?
Læs mere

Andre kvinder som har stået i samme situation som dig Her kan du læse og se, hvad andre kvinder med et tidligere kejsersnit fortæller om deres beslutning – og hvordan de har det med beslutningen efter fødslen.

Nadine prøvede at føde vaginalt, men fik et ikke-planlagt kejsersnit

Hør hendes historie her

Anne Kathrine besluttede at prøve at føde vaginalt

Hør hendes historie her

Michelle fødte ved et planlagt kejsersnit

Hør hendes historie her

Maria besluttede at prøve at føde vaginalt

Hør hendes historie

Louise fødte vaginalt

“De mente jo at der rent fysisk og anatomisk ikke var noget i vejen for, at jeg kunne føde normalt. Og det er jo det, der er det sundeste for både baby og for mig, ikke?

Det tager jo lang tid at komme sig igen ovenpå et kejsersnit, og det ville jeg gerne være foruden, kan man sige.

Der er så mange hvis’er, men jeg har taget min beslutning ud fra et sundhedsmæssigt aspekt i forhold til barnet.”

Anne fødte ved et planlagt kejsersnit

“Første gang havde jeg veer i 52 timer. Det var ret traumatisk – det ville jeg for alt i verden undgå denne gang, derfor valgte jeg kejsersnit.

Det gik rigtig fint, og de var gode til at forklare mig hele forløbet og de lyttede til mine ønsker, så jeg er rigtig tilfreds med denne her gang.”

Maria prøvede at føde vaginalt og fik et ikke-planlagt kejsersnit

“Jeg havde stadig en klar idé om, at jeg gerne ville prøve at føde naturligt – selvom det var en hård omgang sidste gang.

Så jeg havde ikke ønsket et kejsersnit, men jeg havde heller ikke noget ønske om at skulle igennem det samme langvarige forløb med vedrop igen.

Da jordemoderen så kunne se, at det ikke blev en naturlig fødsel alligevel, så kunne vi lige så godt tage beslutningen.”

Stine fødte ved et planlagt kejsersnit

“Jeg var bange for komplikationer ved en almindelig vaginal fødsel: At mit andet ar ville gå op. At det skulle blive akut, og jeg ikke kunne få barnet ud igennem mit bækken. Plus at jeg har fået hovedpine her i den sidste del af graviditeten på grund af forhøjet blodtryk.

Jeg vejede alt op til sidst, og så tog jeg en snak med min fødselslæge, og så blev vi enige om, at kejsersnittet ville være det rigtige for mig.

Denne her gang gik det meget bedre, alt foregik bare stille og roligt.”

Sofie fødte vaginalt

“Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget, og hvis jeg en dag skal have et barn mere, så er jeg heller ikke i tvivl om, at jeg skal føde vaginalt.

Selvfølgelig er du øm, men slet ikke på samme måde, som du er efter et kejsersnit.

Det var positivt, fordi jeg hele tiden får at vide af fødselslægen, at det nok skal gå, og vi får faktisk lavet en fødselsplan også, så jeg ikke er i veer i så mange timer, som jeg var sidste gang.

Jeg følte mig hørt, og jeg følte mig lyttet til.”

Læs mere

Beslutningsproces Fordi du tidligere har fået kejsersnit, bliver du indkaldt til en samtale med en fødselslæge omkring din 20. graviditetsuge. Her skal I sammen finde frem til, hvordan du ønsker at føde denne gang. Har du behov for flere samtaler, så er der også mulighed for det.

Sådan ser dit beslutningsforløb ud:

Du har måske besøgt denne hjemmeside.
Information på hjemmeside.
Graviditetsuge: 14-16

Introduktion til valg af fødsel

Jordemoderkonsultation
Tænk over hvad der er vigtigt for dig.
Information på hjemmeside
Graviditetsuge: 19-21

Valg og muligheder og evt. beslutning

Samtale med fødselslæge
Tænk over, hvad der er vigtigt for dig?
Graviditetsuge: 28

Spørgsmål og svar

Jordemoderkonsultation
Tænk over, hvad der er vigtigt for dig?
Graviditetsuge: 30-32

Beslutning

Evt. en ekstra samtale med fødselslæge

Der er en række ting, det er godt at være opmærksom på inden samtalerne med jordemoder og læge. Det er en god idé at tage din partner eller en anden pårørende med til samtalen – det kan være en støtte for dig, når du skal tage beslutningen.

To muligheder

Du har to muligheder efter et tidligere kejsersnit:

  1. Vaginal fødsel er, at du prøver at føde vaginalt – efter nærmere aftale med fødselslægen og din jordemoder.
  2. Planlagt kejsersnit er et kejsersnit, som er planlagt til et bestemt tidspunkt lidt før din terminsdato.

Der er både fordele og ulemper ved begge muligheder, og dem bør du kende til inden samtalen med fødselslægen. Derfor spørger vi dig også om, hvad der er vigtigt for dig ved selve fødslen og i tiden efter. Så kan du begynde at tage stilling til, hvad der er bedst for dig ved denne fødsel.

Hvad indebærer det for mig at føde vaginalt eller at få et planlagt kejsersnit efter et tidligere kejsersnit?

Ingen fødsler er ens, og ingen kan med sikkerhed forudsige, hvordan din næste fødsel vil forløbe. Årsagerne til kejsersnit ved dit første barn er forskellige, og for nogle kan det derfor føles, som om de er førstegangsfødende denne gang også.

Hvad indebærer det at prøve at føde vaginalt?

Du kommer ind på fødeafdelingen tidligt i din fødsel. Du får to bælter på med målere, der følger barnets hjertelyd og dine veer. Jordemoderen er hos dig under hele den aktive fødsel, så hun kan holde øje med, at du og barnet har det godt under veerne. Det betyder for eksempel, at du ikke kan føde i badekar eller hjemme. Du kommer hjem kort tid efter fødslen, ofte samme dag.

Dine muligheder for smertelindring er de samme som for andre fødende. Bliver det nødvendigt at sætte din fødsel i gang eller stimulere dine veer under fødslen, for eksempel med ve-drop, bruger vi det med endnu større forsigtighed end ved førstegangsfødende. Hvis der ikke er nok fremgang i fødslen, anbefaler vi et kejsersnit.

Hvad indebærer det at få et planlagt kejsersnit?

Du kommer ind på barselsafdelingen på hospitalet samme dag, du har tid til kejsersnit, hvor du gøres klar. Ved operationen er du vågen, smertedækket og kan følge fødslen af barnet.

Du kan have én pårørende/partner med til kejsersnittet. Du er indlagt på hospitalet omkring to dage efter kejsersnittet sammen med din partner eller en anden pårørende.

Dine erfaringer fra din første fødsel kan have indflydelse på din beslutning. Du har mulighed for at tale med din jordemoder og fødselslægen om disse erfaringer, så de kommer med i overvejelserne om, hvordan du foretrækker at føde.

Læs mere

Hvad er sandsynligheden for, at jeg kan gennemføre en vaginal fødsel efter et tidligere kejsersnit, hvis jeg ønsker det? Sandsynligheden for at føde vaginalt afhænger af, hvorfor du fik kejsersnit første gang. Her er tal på nogle af de mest almindelige årsager:

Underkrop (numsen nedad):

Lidt mere end tre ud af fire kvinder (75-80 %) føder vaginalt, hvis årsagen til deres første kejsersnit var, at barnet lå med numsen nedad og hovedet opad.

Andre årsager som stresset barn eller syg gravid kvinde (fx svangerskabsforgiftning osv.):

Mindst 6 ud af 10 kvinder (60-70 %) føder vaginalt, hvis årsagen til deres første kejsersnit var et stresset barn eller syg gravid kvinde

Manglende fremgang i fødslen:

Lidt over halvdelen (50-60 %) føder vaginalt, hvis årsagen til deres første kejsersnit var manglende fremgang i fødslen. 1, 2, 3, 4, 5

Generelt er sandsynligheden for at kunne føde vaginalt efter et tidligere kejsersnit desuden lidt lavere ved:

Svær overvægt:

Jo højere dit BMI (Body Mass Index) er, jo lavere er sandsynligheden for at du kan føde vaginalt. Eksempel: Et BMI på over 30.

Barnets størrelse:

Hvis barnet er vurderet til at være meget stort i forhold til din højde. Eksempel: Et barn på 4800 gram, hvor moren er 170 cm høj. 35

En række andre ting kan også påvirke, om du kan føde vaginalt efter et tidligere kejsersnit:

Hvor mange graviditeter du har planer om

Risikoen for, at der opstår problemer ved fødsler fremover, er større jo flere kejsersnit du har fået. Har du født ved kejsersnit to gange, vil du sandsynligvis blive anbefalet et kejsersnit tredje gang.

Hvor lang tid der er gået siden dit kejsersnit

Tiden mellem dit kejsersnit og næste fødsel (terminsdatoen) har betydning for din mulighed for at prøve at føde vaginalt. Der er under en halv procents risiko (0,45 %) for at arret i livmoderen kan briste under veerne, fordi det sted i livmoderen er svagere og mindre elastisk. 6

Risikoen for dette er mindre, hvis der er mere end 2 år mellem kejsersnittet og din næste fødsel. Er der gået mindre end 2 år, bliver du sandsynligvis anbefalet et kejsersnit.

Hvad der er vigtigt for dig ved denne fødsel

Hvis der ikke er nogen sundhedsfaglige grunde til et kejsersnit, så kan du stadig have andre grunde til at foretrække et kejsersnit. Du kan for eksempel være nervøs for, at fødslen bliver langtrukken, og alligevel ender i et kejsersnit.

Sammen med jordemoder og læge finder du frem til, hvad der er vigtigt for dig, hvad enten du ønske at føde vaginalt eller ved kejsersnit igen. Hvis du gerne vil forsøge at føde vaginalt, kan I på forhånd lave konkrete aftaler om fødslen.

Rie fik lavet konkrete aftaler om sin fødsel

“Det var positivt, fordi jeg hele tiden får at vide af fødselslægen, at de hele tiden var med inde over fødslen. Vi får faktisk lavet fødselsplan også, så jeg ikke er i veer i så mange timer, som jeg var første gang.

Så på den måde vidste jeg jo, at der var en ende ved det hele, jeg vidste, at det ikke var flere døgn, jeg skulle have veer. Og jeg vidste, at vi havde et tidspunkt, hvor man sagde stop. Men det gjorde man jo selvfølgelig også, fordi jeg havde fået et akut kejsersnit sidst, så jeg måtte ikke være i veer lige så lang tid.”

Rie

Snak med din fødselslæge om, hvad sandsynligheden er for, at du kan føde vaginalt, så du kan få et konkret billede af dine muligheder.

Læs mere

Tal og fakta om risici I dette afsnit har vi samlet tal og fakta, der kan være en hjælp til beslutningen.

Hvad er forskellen mellem en vaginal fødsel og et planlagt kejsersnit, når jeg har fået kejsersnit før?

Der findes mange undersøgelser, der sammenligner vaginale fødsler med kejsersnit i gruppen af kvinder, der har fået kejsersnit ved deres første barn. Undersøgelserne fortæller os blandt andet, at nogle af de kvinder, som forsøger at føde vaginalt ender med et ikke-planlagt (akut) kejsersnit.

Der er forskellige grunde til at foretrække enten vaginal fødsel eller kejsersnit. Herunder kan du se nogle af de forhold, vi har mulighed for at sætte tal på. Tænk over, hvad der vigtigt for dig.

Når du læser tallene, er det vigtigt at huske, at selv om der kan være en øget risiko, er der ofte tale om meget lave procenttal – specielt ved de mere alvorlige komplikationer. Det kan derfor være svært at afveje, hvad det betyder for netop dig. Spørg fødselslægen, hvis du er i tvivl om, hvad der har betydning for dig og din fødsel.

Sandsynligheden for … Vaginal fødsel efter ét tidligere kejsersnit Planlagt kejsersnit efter ét tidligere kejsersnit
Sammenvoksninger i maven grundet arvæv 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16
35 % (24-46 %)

59 % (42-75 %)
Smerter i underlivet efter 1 år 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25
4 % (1-6 %)

Mere end 6 %
Indlæggelse på børneafdelingen inden for det første døgn grundet vejrtrækningproblemer 32, 33
6 %

9 %
Blærebetændelse 37
3 %

5 %
Bristning af musklen i endetarmen, der skal sys af en læge (som hos alle der føder vaginalt for første gang26, 27, 28
4 %
0 %
Bristning af arret i livmoderen 6
0,5 %
0 %
Hul på blæren hos kvinden 30 0 %
0,1 %

Andre risici ved kejsersnit

Herunder kan du læse om nogle af de risici ved kejsersnit, vi ikke har mulighed for sætte præcise tal på. Det gælder både de planlagte og ikke-planlagte(akutte) kejsersnit.

Risici, hvor færre end 1 ud af 1000 kvinder oplever at:

  • Der kan ske skade på din tarm eller urinleder, og det kan medføre, at du skal opereres igen.
  • Der kan komme sammenvoksninger og arvæv i maven, som kan medføre øget risiko for komplikationer, hvis du skal opereres i maven senere i livet.
  • Moderkagen vokser ind i arret fra kejsersnittet. Det giver risiko for stor blødning og kan gøre det nødvendigt at fjerne livmoderen. Jo flere kejsersnit du har fået, jo større er denne risiko. 7, 8

Risiko, hvor færre end 1 ud af 100 kvinder oplever at:

  • Der opstår blødning eller betændelse efter et kejsersnit, som kræver en ny operation. Jo flere gange du er opereret i maven (kejsersnit eller andre operationer) jo større bliver den risiko. 39

Risiko, hvor højst 1 ud af 100 kvinder oplever at:

  • Rygbedøvelsen medfører en kraftig hovedpine i dagene efter operationen. 38 (Vær opmærksom på, at dette kan ske, uanset om rygbedøvelsen er lagt i forbindelse med operation eller vaginal fødsel .)

Det er vigtigt at huske på, at selv om der kan være en øget risiko, er der her tale om sjældne komplikationer.

En lidt hyppigere komplikation er, at højst 1 ud af 10 kvinder oplever at:

  • Der opstår større blødninger, som kan betyde, at du er længere tid om at komme dig efter fødslen.

Generelt er et planlagt kejsersnit forbundet med færre komplikationer end et ikke-planlagt (akut) kejsersnit.

Nogle undersøgelser har rejst mistanke om, at fødsel ved kejsersnit kan give en øget hyppighed af overvægt, astma og immunrelaterede sygdomme hos barnet senere i livet, men vi mangler fortsat konkret viden om det.

Der er i øvrigt lige mange der ammer efter 6 måneder i grupperne af kvinder, der har født vaginalt og ved kejsersnit. 36

Læs mere

Fordele og ulemper ved vaginal fødsel og et planlagt kejsersnit, når jeg har fået et kejsersnit før: Fordele og ulemper stillet op over for hinanden

Hvad indebærer det?

Prøve at føde vaginalt

  • Du kommer ind på hospitalet tidligt i fødslen, så jordemoderen kan holde øje med, hvordan du og barnet har det under veerne.
  • Ved behov for smertelindring har du samme muligheder som alle andre fødende, inklusiv mulighed for epiduralblokade.
  • Du har mulighed for at have flere pårørende med til fødslen.
  • Du kan have indflydelse på rammerne for fødslen, f.eks. kommunikation og smertelindring.

Planlagt kejsersnit

  • Du kommer ind på barselsafdelingen på hospitalet samme dag du har tid til kejsersnit. Ved operationen er du vågen, smertedækket og kan følge fødslen af barnet.
  • Du er vågen, smertedækket og kan følge fødslen af barnet.
  • Du er indlagt på hospitalet omkring to dage efter kejsersnittet sammen med din partner eller en anden pårørende.
  • Du kan have en pårørende/partner med til kejsersnittet og under indlæggelsen.

Hvad er fordelene?

Prøve at føde vaginalt

  • Du kan undgå endnu et ar på din livmoder og en operation.
  • Vaginal fødsel presser væsken fra barnets lunger ud. Det hjælper barnet med at trække vejret efter fødslen.
  • Barnets produktion af kamphormoner sættes i gang.
  • Du kommer hjem kort tid efter fødslen, ofte samme dag.
  • Du har mulighed for at vælge vaginal fødsel ved fremtidige graviditeter.

Planlagt kejsersnit

  • Du kan undgå et akut kejsersnit, medmindre du går i fødsel inden datoen for det planlagte kejsersnit.
  • Du kan planlægge kejsersnittet sammen med fødselslægen. Det kan give ro under graviditeten.

Hvad er ulemperne og de negative effekter?

Prøve at føde vaginalt

  • Arret i livmoderen fra sidste kejsersnit kan briste. Det er sjældent, men kan være alvorligt for dig og dit barn. Det fører til et akut kejsersnit.
  • Hvis det bliver relevant at sætte fødslen i gang, kan det gøres ved at prikke hul på fosterhinden, men ikke med modningspiller.
  • Hvis det bliver relevant at bruge vedrop, bruges det med endnu større forsigtighed end ved førstegangsfødende på grund af arret i livmoderen.
  • Du kan ende med at få et akut kejsersnit, hvor risikoen for infektion og andre komplikationer er større end ved et planlagt kejsersnit.

Planlagt kejsersnit

  • Sår i livmoderen og mave, som skal hele.
  • Endnu et ar på livmoderen kan betyde kejsersnit ved fremtidige graviditeter, så du ikke har mulighed for at føde vaginalt.
  • Barnet kan have besvær med at trække vejret og kan have brug for behandling på børneafdeling. Det betyder, at du bliver adskilt fra barnet umiddelbart efter fødslen.
  • Det tager kroppen omkring 4-6 uger at komme sig efter et kejsersnit, og du må kun løfte, hvad der svarer til vægten af dit barn (inkl. lift) i 4-6 uger.
Læs mere

Spørgsmål til dig

Tænk over, hvad der er vigtigt for dig

Beslutningen om hvordan du ønsker at føde har både nogle sundhedsfaglige og følelsesmæssige sider. Beslutningen skal passe til dig og dine behov – det skal være en beslutning du er tryg ved.

Vi vil gerne have dig til at tænke over, hvad der er vigtigt for dig ved fødslen. Så er du bedre forberedt til samtalen med jordemoder og fødselslæge.

Du vil kunne gemme spørgsmålene og vende tilbage til dem, hvis der er noget du ikke er helt sikker på endnu, og du vil kunne tage dem med til din lægesamtale, hvis der er noget, du gerne vil tale om.

Om sitet Her finder du baggrundsinformation om sitet.

Støtteværktøj, fælles beslutningstagning

Opdateret: Hvidovre Hospital, 11. juli 2017

“Fødsel efter kejsersnit – en fælles beslutning” er udviklet af fødselslæger og jordemødre i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital i samarbejde med brugere, Symbiotisk, Redaktionen og projektleder Rikke Hollesen med støtte fra Satspuljen 2016. Tak til alle gravide og nybagte mødre samt personalet på fødeafdelingen, der stillede sig til rådighed i udviklingen af ”Fødsel efter kejsersnit – en fælles beslutning”.

Teksten på hjemmesiden er normal at læse svarende til LIX (læsbarhedsindeks) 36.

Siden bliver ajourført mindst én gang om året i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Læs mere

Faglig baggrundsviden

Fødsel efter tidligere kejsersnit

  1. C Edward Wells & F Gary Cunningham: Choosing the route of delivery after cesarean birth. Up to date 2017
  2. Torri D Metz: Use of calculators and models for predicting vaginal birth after previous cesarean delivery. Up to date Aug 2016.
  3. George A. Macones. Clinical outcomes in VBAC attempts: what to say to patients? AJOG July 2008, 1-2.
  4. James R. Scott. Solving the Vaginal birth After Cesarean Dilemma. Obstet Gynecol 2010; 115 (6): 1112-3.
  5. James R. Scott. Vaginal Birth After Cesarean Delivery. A Common-Sense Approach. Obstet & Gynecol 2011;118:342-50.

Moderkage & bristninger i livmoderen

  1. Thisted DLA, Mortensen LH, Hvidman L, Rasmussen SC, Larsen T, Krebs L. Use of ICD-10 codes to monitor uterine rupture: Validation of a national birth registry. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2014;173:23–28. doi:10.1016/j.ejogrb.2013.10.033.
  2. Colmorn LB, Petersen KB, Jakobsson M, et al. The Nordic Obstetric Surveillance Study: a study of complete uterine rupture, abnormally invasive placenta, peripartum hysterectomy, and severe blood loss at delivery. Acta Obstet Gynecol Scand. 2015;94(7):734–44. doi:10.1111/aogs.12639.
  3. Marshall NE, Fu R, Guise JM. Impact of multiple cesarean deliveries on maternal morbidity: a systematic review. Am J Obstet Gynecol 2011;205:262.e1-8.

Sammenvoksninger i maven

  1. Lyell DJ. Adhesions and perioperative complications of repeat cesarean delivery. Am J Obstet Gynecol 2011 Dec;205(6 Suppl):S11-S18.
  2. Morales KJ, Gordon MC, Bates GW, Jr. Postcesarean delivery adhesions associated with delayed delivery of infant. Am J Obstet Gynecol 2007 May;196(5):461-6.
  3. Tulandi T, Agdi M, Zarei A, Miner L, Sikirica V. Adhesion development and morbidity after repeat cesarean delivery. Am J Obstet Gynecol 2009;201(1).
  4. Nisenblat V, Barak S, Griness OB, Degani S, Ohel G, Gonen R. Maternal complications associated with multiple cesarean deliveries. Obstet Gynecol 2006 Jul;108(1):21-6.
  5. Makoha FW, Felimban HM, Fathuddien MA, Roomi F, Ghabra T. Multiple cesarean section morbidity. Int J Gynaecol Obstet 2004 Dec;87(3):227-32.
  6. Moro F, Mavrelos D, Pateman K, Holland T, Hoo WL, Jurkovic D. Prevalence of pelvic adhesions on ultrasound examination in women with a history of Cesarean section. Ultrasound Obstet Gynecol 2015 Feb;45(2):223-8.
  7. Andolf E, Thorsell M, Kallen K. Cesarean delivery and risk for postoperative adhesions and intestinal obstruction: a nested case-control study of the Swedish Medical Birth Registry. Am J Obstet Gynecol 2010;203(4).
  8. Wang L, Merkur H, Hardas G, Soo S, Lujic S. Laparoscopic hysterectomy in the presence of previous caesarean section: a review of one hundred forty-one cases in the Sydney West Advanced Pelvic Surgery Unit. J Minim Invasive Gynecol 2010 Mar;17(2):186-91.

Kroniske smerter

  1. Silver RM. Delivery after previous cesarean: long-term maternal outcomes. Semin Perinatol 2010 Aug;34(4):258- 66.
  2. Lavand’homme P. Chronic pain after childbirth. Curr Opin Anaesthesiol 2013 Jun;26(3):273-7.
  3. Hannah ME, Whyte H, Hannah WJ, Hewson S, Amankwah K, Cheng M, et al. Maternal outcomes at 2 years after planned cesarean section versus planned vaginal birth for breech presentation at term: the international randomized Term Breech Trial. Am J Obstet Gynecol 2004 Sep;191(3):917-27.
  4. Liu TT, Raju A, Boesel T, Cyna AM, Tan SG. Chronic pain after caesarean delivery: an Australian cohort. Anaesth Intensive Care 2013 Jul;41(4):496-500.
  5. Eisenach JC, Pan P, Smiley RM, Lavand’homme P, Landau R, Houle TT. Resolution of pain after childbirth. Anesthesiology 2013 Jan;118(1):143-51.
  6. Nikolajsen L, Sorensen HC, Jensen TS, Kehlet H. Chronic pain following Caesarean section. Acta Anaesthesiol Scand 2004 Jan;48(1):111-6.
  7. Kainu JP, Sarvela J, Tiippana E, Halmesmaki E, Korttila KT. Persistent pain after caesarean section and vaginal birth: a cohort study. Int J Obstet Anesth 2010 Jan;19(1):4-9.
  8. Niklasson B, Georgsson OS, Segerdahl M, Blanck A. Risk factors for persistent pain and its influence on maternal wellbeing after cesarean section. Acta Obstet Gynecol Scand 2015 Jun;94(6):622-8.
  9. Li WY, Liabsuetrakul T, Stray-Pedersen B, Li YJ, Guo LJ, Qin WZ. The effects of mode of delivery and time since birth on chronic pelvic pain and health-related quality of life. Int J Gynaecol Obstet 2014 Feb;124(2):139-42.

Bristninger i endetarmsmusklen

  1. Groom KM, Paterson-Brown S. Can we improve on the diagnosis of third degree tears? Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2002 Feb 10;101(1):19–21.
  2. Bick DE, Kettle C, Macdonald S, Thomas PW, Hills RK, Ismail KMK. PErineal Assessment and Repair Longitudinal Study (PEARLS): protocol for a matched pair cluster trial. BMC Pregnancy Childbirth. 2010;10:10.
  3. McLeod NL, Gilmour DT, Joseph KS, Farrell SA, Luther ER. Trends in major risk factors for anal sphincter lacerations: a 10-year study. J Obstet Gynaecol Can JOGC J Obstétrique Gynécologie Can JOGC. 2003 Jul;25(7):586–93.

Blæreskader & ufrivillig vandladning

  1. Rahman MS, Gasem T, Al Suleiman SA, Al Jama FE, Burshaid S, Rahman J. Bladder injuries during cesarean section in a University Hospital: a 25-year review. Arch Gynecol Obstet 2009 Mar;279(3):349-52.
  2. sst.dk
  3. Rørtveit G et al. Sammenheng mellom forløsningsmetode og bekkenbunnssvikt. Nr 19, 14. Okt 2014. Tidsskr Nor Legeforen 2014; 134:1848-52

Indlæggelse af barn på børneafdeling

  1. Glavind J et al. Neonatal morbidity after spontaneous labor onset prior to intended cesarean delivery at term: a cohort study. Acta Obstet Gynecol Scand 2017; DOI: 10.1111/aogs. 13097
  2. NICE 2011, www.nice.org.uk/guidance/cg132

Blødning

  1. Vincenzo Berghella. Cesarean delivery: postoperative issues. UpToDate April 2017

BMI og vaginal fødsel

  1. Callegari LS1,Sterling LA2Zelek ST2Hawes SE2Reed SD3 Interpregnancy body mass index change and success of term vaginal birth after cesarean delivery. Am J Obstet Gynecol. 2014 Apr;210(4):330.e1-7. doi: 10.1016/j.ajog.2013.11.013. Epub 2013 Nov 8.

Kejsersnit og amning

  1. Prior E et al. Breastfeeding after cesarean delivery: a systematic review and meta-analysis of world literature. Am J Clin Nutr. 2012 May;95(5):1113-35

Blærebetændelse efter kejsersnit

  1. Gundersen et al., upublicerede nationale data fra Danmark 2004-2010

Hovedpine efter rygbedøvelse

  1. Laborpains.com: Headache after an epidural or spinal injection? What you need to know

Blødning eller betændelse efter et kejsersnit

  1. Eran Ashwal, Yariv Yogev et al. Characterizing the need for re-laparotomy during puerperium after cesarean section
Læs mere